Forventninger til forældre ved Ringsted Lilleskole

Kommunikation og engagement

 

På Ringsted Lilleskole forventes det af forældrene, at I holder jer orienteret og svarer på beskeder udsendt på ForældreIntra gerne dagligt og minimum en gang om ugen.

Skolen forventer tillige at hjemmet holder sig ajour med samt besvarer tilmeldinger udsendt via ForældreIntra.

På Ringsted Lilleskole prioriterer vi legegrupper i de mindste klasser. Det er således en naturlig og obligatorisk del af at skabe det fornødne sammenhold i klasserne. Vi forventer derfor, at I engagerer jer i dette under hensyntagen til jeres mulighed for deltagelse.

Arbejdslørdage

 

På Ringsted Lilleskole afholdes der to arbejdslørdage i løbet af skoleåret. Den første arbejdslørdag ligger i september/oktober og den anden ligger i maj/juni.

Selvom skolens administrative personale arbejder hårdt for at holde skolens rammer flotte og funktionelle, har vi brug for at I som forældre hjælper til.

Derfor forventer vi at I støtter op om disse arbejdslørdage og giver en hånd med.

Datoerne meldes ud måneder i forvejen og så man kan sætte kryds i kalenderen i god tid.

I ugerne op til arbejdslørdag vil der blive sendt en forespørgsel ud på forældreIntra, som I skal svare på. Her kan I melde jer på aktiviteter i forvejen, så I ved hvad I skal lave og have med på dagen. 

 

Made by Hjemmesider.dk