Aktivitetsoversigt i Oasen

2023

Fra september: båldag den første onsdag i måneden

Vi fortsætter med båldag den første onsdag i hver måned, startende med onsdag den 6. september. Her vil vi lave denne dags café.

24. august: Klubaften for 3., 4. og 5. klasse

Årets første klubaften for vores største børn. Klubaftenerne er altid et stort tilløbsstykke, og ungerne elsker disse aftener med samvær og hygge. Vi spiller bordtennisturnering og PlayStation, hører musik, spiser sammen, render i gymnastiksalen, spiser snacks og drikker sodavand – generelt hygger vi bare igennem!

Klubaftenerne ligger typisk om fredagen i forlængelse af almindelig åbningstid, og i tidsrummet 16.00-20.00. Vi låner udskolingen og bruger deres gode faciliteter med bl.a. bordtennis og bordfodbold.

5. september: Dyredag

Oasens årlige dyredag, hvor man kan tage sit kæledyr med (i følgeskab med en voksen) i fritidshjemmet. Invitation sendes ud når vi nærmer os med nærmere info.

Uge 39+40 (25. september – 6. oktober): Legoby i multi

Disse to uger er dedikeret til et fælles Legoprojekt. Vi tømmer multi, og rykker alt vores Lego derned. Sammen skal vi så bygge den fedeste fælles by i Lego med hotel, stadion, huse, havn etc. – kun fantasien sætter grænser! Resultatet plejer at blive en flot og kreativ by, som man kan lege med i ugerne efter.

Uge 41-43 (9. oktober – 31. oktober): Halloween i multi og halloween-fest

Vi gør klar til halloween i det kreative værksted. Det hele kulminerer tirsdag den 31. oktober, hvor vi som noget nyt inviterer til halloween-fest i fritteren. Arrangementet kommer til at ligge i normal åbningstid. Her opfordres børnene til at komme udklædt, så sørger vi for rammerne.

13. oktober: Biograftur for 3.-5. klasse

Årets første klub-tur ud af huset for børn i 3.-5. klasse. Tilmelding samt info omkring afgangstidspunkt og hvad vi skal se, udsendes når vi når nærmere.

Uge 43-44 (23. oktober – 3. november): Spilleturnering

Oasens årlige og traditionsrige brætspilsturnering er tilbage! Altid et par meget populære uger blandt børnene.

Uge 44-51 (1. november – 20. december): Julegaveværksted i multi

Der produceres julegaver i det kreative værksted – pas på, hvad I ser, når I afhenter!

Uge 46 (13. november – 17. november): Rekord-uge

En ny aktivitet på programmet. Vi bruger ugen på at sætte fjollede rekorder, som f.eks.: Hvem kan gå længst mens de balancerer med en terning på hovedet, hvem kan bygge det højeste tårn af Lego, hvem kan køre den hurtigste omgang på mooncar-banen? Det bliver sjovt!

24. november: Klubaften for 3., 4. og 5. klasse

Vi afholder igen klubaften for Oasens ældste børn – vi glæder os til en hyggelig aften.

2024

Uge 2-3 (8. januar – 19. januar): Stop-motion

Skolens låne-sæt af iPads er nu godt oppe at køre, og derfor kan vi genoptage vores traditionsrige nytårs-stop-motion. Vi arbejder med at lave stop-motion film på iPads. Her er der mulighed for at sammensætte still-billeder via app, så de laver en film. Her er der mulighed for at vække sine Lego-byggerier til live, lade et skak-spil spille sig selv, eller noget helt tredje.

26. januar: Klubaften for 3., 4. og 5. klasse

Vi glæder os til endnu en hyggelig aften med de store.

Uge 5 (29. janur – 2. februar): Bordtennis for 2., 3. og 4. klasse

Bordtennis-uge. Vi spiller hele ugen, så der er masser af mulighed for at få øvet sine evner rundt om bordet.

Uge 8 (19. februar – 23. februar): Fastelavn i multi

Der laves fastelavnsting i det kreative værksted – herunder pynt og dekorationer samt maling af tønder. Fredag den 23. februar er der fastelavn og tøndeslagning i skoletiden, mens vi sørger for fastelavnsboller i fritteren om eftermiddagen.

Uge 9-10 (26. februar – 8. marts): Fodboldturnering i gymnastiksalen

Endnu en tradition, der plejer at være et stort tilløbsstykke. Vi afholder fodboldturnering i salen og dyster på tværs af årgangene. Det plejer at være nogle enormt sjove uger.

Uge 10-12 (5. marts – 22. marts): Påske i multi

Endnu en højtid, som vi arbejder med i vores kreative værksted.

14. marts: Diskofest i Oasen

Oasens diskofest er tilbage for 0.-2. klasse. Vi tager vores fine festtøj på, indretter dansegulv med fed musik og diskolys, spiser lækre sandwiches og snacks, og fester lige fra 17-19. Der skal som sædvanlig også findes en limbovinder eller to! Invitation sendes ud, når vi nærmer os.

22. marts: Biograftur for 3., 4. og 5. klasse

Vi tager endnu en tur til bio-tur med vores klubbørn.

2. april: Bedsteforældredag

Åbent hus for bedsteforældre. Her kan man invitere sine bedsteforældre (eller andre familiemedlemmer) på besøg, og vise sit fritidshjem frem. Der vil være kaffe og kage.

Uge 18+19 (29. april – 8. maj): Mors dag i multi

Vi laver traditionen tro overraskelser til mors dag.

17. maj: Klubaften for 3., 4. og 5. klasse

Årets sidste klubaften.

Uge 21-23 (21. maj – 4. juni): Fars dag i multi

Vi laver selvfølgelig også overraskelser til fars dag.

Juni: Udeleg

Juni måned er dedikeret til udeleg. Vi giver den gas med ude-stratego, rundbold, fodbold, vandbwling, etc.

3.-5. juli: Vilde Vulkaner for 3. og 4. klasse

Traditionen tro tager vi Oasens største børn (3. klasse og op) med til den fedeste børnefestival i Vordingborg. Afgang fra Lilleskolen onsdag morgen, hjemkomst fredag tidlig eftermiddag.

Info

Multi i løbet af året

Udvalgte projekter, som vi har planlagt til det kreative værksted i løbet af året: smykkeværksted, figurmaling, gipsstøbning, silk clay, maling på lærred, perleplader m.m.

Bevægelse i løbet af året

Udvalgte bevægelsesaktiviteter i løbet af året: Vi kommer fortsat til at bruge salen flere gange om ugen til forskellige aktiviteter som stikbold, høvdingebold, fri leg o.l. Vi vil også fortsat fra tid til anden danse til Just Dance.

Børnemøder

Hver den første tirsdag i måneden, samles alle børn til børnemøde i Oasen. Her snakker vi om hvad der sker i fritteren, ting vi skal øve os på, ting vi gør godt og børnene kan komme med inputs. Slutteligt kåres månedens fritterbarn, som er et barn der har været særligt hjælpsom og en god kammerat i den forgangne måned. Det plejer børnene at være meget spændte på.

Feriepasning og lukkeuger

Se menupunktet herom

Made by Hjemmesider.dk