Hvad er en lilleskole?

Lilleskolerne i Danmark hører under sammenslutningen af frie grundskoler. De frie grundskoler bygger på et reformpædagogisk grundlag, som en slags oprør mod de store centralskoler i efterkrigstiden. Den første lilleskole blev oprettet i 1949. Siden da er der oprettet ca. 60 mere.

Skolesynet tager generelt udgangspunkt i, at opdragelse (socialisering) og undervisning er to sider af samme sag. Man fokuserer på de læreprocesser som skolen danner rammen om, og tager udgangspunkt i barnets forudsætninger og udvikling. Barnet betragtes som et ligeværdigt menneske, og dialogen og nærværet er i centrum. Der lægges vægt på såvel de praktisk-musiske områder som de bogligt -intellektuelle fagområder.

På den måde støtter skolen barnets udvikling på en alsidig facon.

I lilleskolen er det helt centrale mødet mellem børn og voksne. Eleverne lærer af og sammen med de voksne.

Skolen er rammen om sociale processer, hvor vekselvirkningen mellem individet og fællesskabet er det bærende.
I lilleskolens undervisning er eleverne undersøgende. De eksperimenterer, filosoferer, bruger deres fantasi og søger forklaringer og sammenhænge.

Kulturen på lilleskolen bygger på levende fællesskaber og ansvaret for hinanden. Der er medbestemmelse, mangfoldighed, frihed til at ytre sig og evnen til at lytte til andre.

Lilleskolens dannelsessyn bygger på følgende:

• Skolen for barndommen: En rig barndom med leg, venskaber og oplevelser er et mål i sig selv og grundstof i børns dannelse.
• Skolen for livet: Børnene socialiseres til livsduelige mennesker, der udviser respekt, dømme- og handlekraft.
• Skolen for samfundet: Børnene socialiseres til at være aktive medborgere i et demokrati, der hviler på grundlæggende menneskerettigheder.
• Skolen for verden: Skolen forbereder børnene til en globaliseret verden med forskellige kulturer og komplicerede samspil mellem natur og samfund.